Festlig Racing Bowl dag

Publ. 11. sep. 2026

Thorkild Møller Nielsen og Ingermarie Due Jensen fra Stutteri Elkjær blev de stolte vinder af Racing Club Klampenborg Racing Bowl med 4-årige Grey Tycoon (IRE), trænet af Niels Petersen (th). Til venstre Pia Larsen Jensen, formand for RCK.  Foto: Burt Seeger.

Foreningen var igen vært for en vellykket reception, afholdt på 1. sal i Paddoc-tribunen fra kl. 13-14. Medlemmerne strømmede til og blev belønnet med liflige bobler, canapeer og chips. Og fremfor alt et dejligt samvær med snak på kryds og tværs. Med andre ord blev der varmet godt op til dagens ni løb med første start kl. 14.30.

Traditionen tro var der rift om at afgive sin stemme på den hest, der ville vinde løbet Racing Club Klampenborg Racing Bowl, dagens 3. løb, med otte deltagere.  

Stutteri Elkjærs 4-årige Grey Tycoon (IRE) løb af med sejren, som havde mange tilhængere blandt medlemmerne. Den dygtige vinder af konkurrencen, Bjørn Sivertsen,  vandt en flaske Taittinger champagne.  
Løbet Racing Club Klampenborg Racing Bowl er et løb, som Foreningen sponsorerer. Det indgår fast i Programmet på Damernes Dag den 1. lørdag i september måned.  

Behind the scenes

Publ. 22/8 - 2026

En vidensbank uden lige om heste- og jockeyudstyr åbenbarede sig, da Racing Club Klampenborg inviterede os indenfor torsdag den 20. juli til glæde for alle os, der ikke ved ret meget om udstyr! Knap 25 deltog i mødet, hvoraf enkelte selv var godt inde i stoffet, mens mange af os andre har fået nyt at tænke over, når vi næste gang går til væddeløb.

Deltagerne bag arrangementet ”Behind the scenes” mødte op i Jockeyrummet/Vægten, beliggende tæt på paddocken. Her mødte vi veloplagte jockey Victoria Larsen, som tog os med fra programmet var publiceret og til rytter og hest var klar til at gå ind i startboksen. Ja, også videre ud på banen og frem til målstregen!

Noget af en mundfuld at klargøre saddel og efterfølgende komme helskindet igennem vægtkontrollen. Rytteren skal være skarp på den mindste detalje. Og dem er der mange af undervejs.

Vi var mange, der var dybt imponeret over, så vidt omkring Victoria kom. Spørgelysten var stor, også om hendes hverdag som jockeyansat i Abu Dhabi i vintermånederne. Stor applaus og stor tak til Victoria.

Også stor applaus til Pia Larsen Jensen som efterfølgende demonstrerede al det hesten skal have på før væddeløb, delt op i tre ’sektioner’ krop, hoved og ben. Hver sektion kræver ekspertise og mængden af udstyr og materiale og valgmuligheder er voldsomt.

Scenariet udspillede sig i træner Kajsa Lindsjøs stald, der ligger et stenkast fra paddocken. Blandt mange af de skønne heste, der huserer i stalden, var det kæledæggen Shahansha fra Stald Klampenborg, som stod model til Pias jongleren med saddel, sele- og bentøj for at vi kunne forstå, hvor meget det kræver at sadle en hest til løb. Jo, vi tilhørere var imponeret over det hele. Stor tak til Pia og til Kajsa.

Derbydagen

Foreningen kunne igen glæde sig over, at mange af dens medlemmer fandt vej til årets anden store reception, denne gang på Derbydagen den 1. august.
Hele dagen stillede Klampenborg Galopbane lokale frit til rådighed i paddock-tribunen – med højt til loftet og suveræn udsigt ud over banen.
De gyldne bobler fik ben at gå på og er en kærkommen ledsager til foreningens receptioner. De gode dråber skaber ekstra grobund for samtaler på kryds og tværs med en dejlig stemning til følge. Klik på foto for større udgave. 


Med Great Wish (IRE) på Royal Ascot

Lørdag den 20. juni 2026 indfandt medlemmer og andre interesserede sig i Owners & Trainers på Klampenborg Galopbane for på skærmen at følge Great Wish (IRE) i The Queen Elizabeth II Jubilee Stakes. Det mest prestigefyldte af alle sprintløb under det fem dage lange race på Royal Ascot.

Anledningen var selvfølgelig den usædvanlige begivenhed, at en dansktrænet hest, trænet af championtræner Bent Olsen, var inviteret til Royal Ascot Racemeeting.

Bag dagens invitation med mad og drikke stod ejer af Great Wish Lone Kaj Nielsens Almenvelgørende Fond og Racing Club Klampenborg i samarbejde med Klampenborg Galopbane.

Inden løbet gik snakken livligt, mens vi nød mad og drikke på terrassen foran Owners & Trainers.

Før det går løs var koncentrationen stor. Og forløsningen med en fantastisk placering

til Great Wish udløste klapsalver. 

Fotos fra Mowerinareception 2. maj 2026

Så fornøjeligt, så festligt og så skønt at genforenes til reception på Mowerinaløbsdag den 2. maj.
Kulisserne for et godt arrangement kunne ikke være bedre med sammenkomst på Owners & Trainers terrasse øverst oppe med udsigt til paddocken og til hele Klampenborg Galopbane rundt! Øverste etage er almindeligvis forbeholdt VIP personer.
Vi iklædte os rollen på bedste vis, nogle på hjemmebane, for andre helt nyt. Tusind tak til Klampenborg Galopbane for igen at stille så dejlige faciliteter til rådighed, og tak til de mange medlemmer, som mødte frem. Klik på fotos for at se indholdet i en større udgave!

I godt selskab

På En aften med fokus på fremtiden i Paddocktribunen på Klampenborg Galopbane den 22. april var vi godt 40 tilhørere, herunder flere ’udefra’, da alle var velkomne.

Pia Larsen Jensen  (tv) præsenterer Kathrine Heiberg og Håkan Birger, - de første på 'talerstolen'.  


Et tæt program, delt i et før- og efter middag med Klampenborg Galopbane som vært for en superlækker middag bød på boeuf bourguignon med tilbehør, samt vine, øl, vand og kaffe.

Der blev ikke brug for profetier, idet al information hvilede på nøgterne tal, tabeller og fakta i form af slides.

Første indslag handlede om Bara Galopp, den nye galopbane, et kvarters kørsel fra Malmö. Projektet kører efter planen, ifølge Kathrine Heiberg og Håkan Birger, som havde taget turen fra Sverige for at gøre os klogere på det omfangsrige projekt. Link til Bara Hippodrom.

Efterfølgende lyttede vi til administrationschef Harald Dörum, Dansk Galop, som indviede os i galopsportens udfordringer, der ikke er blevet mindre med ændring af tilskudsordninger. Et stort plus var, at Harald Dörum understregede, at danskopdrættede heste set med skandinaviske briller holder et højt niveau.

Til sidst var det Carsten Baagøe Schou, direktør for Klampenborg Galopbane, som tegnede et nuanceret billede af alt det, der foregår både foran og bag kulisserne på galopbanen. Der var blandt andet fokus på tilskudsordninger og indtjening via en lang række events samt søsætning af nye ideer, herunder fokus på partnerskab i Stald Klampenborg.

Bygningerne blev viet et særligt afsnit. Hovedbygningen, Den Kgl. Restaurant, er ført tilbage til sin oprindelige form fra banens start. Manden bag er den selvsamme, som står bag Restaurant Nimb i Tivoli, arkitekt Knud Arne Petersen. Læs mere om arkitekten på Wikipedia.


Staldrundgang 2026, iklædt millionopgør i Dubai

Publ. 31/3 20

En lang skemalagt dag lå forude, da dagens program tog form med første besøg kl. 8.30 hos Søren Jensen med et godt fremmøde, trods tunge skyer i det fjerne med trussel om regn.

Regnen holdt sig på afstand, og de fleste nåede frem i tørvejr til et veldækket tag selv morgenbord i Paddocktribunen, hvor formand Pia bød cirka 65 deltagere velkomne for efterfølgende at vise videooptagelser fra Sandie Kjær og Rikke Rohbach Bondes stalde. Vældig elegant og interessant.

Kajsa Lindsjø var første stop efter morgenmaden, hvor regnen tog fat. Fra Kajsa fortsatte vi videre mod Bettina Andersen, Inge Mette Dejgaard, Patrick Wilson og Flemming Poulsen for til sidst at ende ved Bent Olsens stald.

Undervejs var Filip Zwicky fra GalopSport.dk med på ruten for at optage videoer. De ligger alle tilgængelige på galopsport.dk’s hjemmeside. Superflot.

Stor tak til alle trænere for de flotte præsentationer.


Gense videoer fra galopsport.dk:





Dubai World Cup Day

Fra kl. 12.45 stod programmet på Dubai World Cup Day i Paddocktribunen. Et af højdepunkterne var, da Bent Olsens Great Wish (IRE) kl. 15.20 sprang ud af startboksen sammen med 10 andre internationale topsprintere. Det var lige før sejrsskamlen var i sigte, men det blev til en syvendeplads, kun slået med 3 længder, vel at mærke i et Gruppe 1 løb, det største af alle i væddeløbssporten.
Det andet højdepunkt under efterdagens samvær var, da Great Wish bød på sandwich og bobler til alle, sponsoreret af Lone Kaj-Nielsens bo.